Det generelle tilsyn handler om tilbuddets rammer og om, hvorvidt den samlede kvalitet er i orden.

Det er altså tilbuddet, der er i fokus og ikke den enkelte borger.

Socialtilsynet ser blandt andet på de fysiske rammer, ledelsens og medarbejdernes kompetencer, hvordan tilbuddet hjælper borgeren i forhold til uddannelse og beskæftigelse, hvad tilbuddene gør i forhold til borgernes sundhed og trivsel, og hvordan tilbuddet dokumenterer og følger op, på det de laver i forhold til borgerne.

Socialtilsynet har ansvaret for, at sociale tilbud er generelt egnede til at tage imod de borgere, som de er godkendt til, og der er den rette sammenhæng mellem tilbuddets pris og kvalitet.

Det er den kommune, der har anbragt en borger, der har ansvaret for at føre tilsyn med, om den enkelte borger trives og udvikles.

Det er også den enkelte kommune, der kan beslutte, om en borger skal være på et tilbud. Dette kan socialtilsynet ikke bestemme.

Det personrettede tilsyn

• Varetages af anbringende/visiterende kommune
•  Fokus på den enkelte borgers trivsel og udvikling
•  "Sanktionsmuligheder": Flytte den enkelte borgers trivsel og udvikling
•  Fokus i samtale med borger er, hvordan borgeren har det

Det driftsorienterede tilsyn

• Varetages af socialtilsynet
•  Fokus på tilbuddets generelle kvalitet
•  Sanktionsmulighed: Varsling af påbud, skærpet tilsyn eller lukning
•  Fokus i samtale med borger er, hvordan tilbuddet understøtter borgers trivsel og udvikling

Socialtilsynet skal både føre kontrol med forholdene i tilbuddet og indgå i dialog med tilbuddet, med henblik på at bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten.

Socialtilsynet skal besøge alle tilbud mindst én gang om året.

Derudover besøger vi tilbud i det omfang, vi vurderer, der kan være et behov for det.

En vigtig del af socialtilsynets tilsyn er at tale med borgerne for at finde ud af, hvordan kvaliteten er i et tilbud.

Vi skal ikke tale med alle men med nok borgere til at få et billede af, hvordan borgerne har det i tilbuddet.

Det er dog ikke altid, vi har mulighed for at komme til at tale med borgerne. Det kan for eksempel skyldes, at borgerne ikke er hjemme, ikke ønsker at tale med os eller borgerne har det så dårligt, at vi vurderer, det er socialfagligt uforsvarligt at tale med dem.

Socialtilsynet kan få oplysninger om bekymrende forhold på flere måder:

Vi aflægger selv tilsynsbesøg og taler med borgere, medarbejdere og andre relevante aktører, for eksempel anbringende kommune.

Vi kan også opdage bekymrende forhold ved at gennemgå materiale fra tilbuddet, for eksempel dagbogsnotater, magtanvendelsesindberetninger eller økonomiske oplysninger.

Endelig kan vi modtage underretninger fra andre myndigheder eller anonyme henvendelser via vores whistleblowerfunktion.

Hvis vi ikke er tilfreds med kvaliteten på et tilbud, vil vi gå i dialog med tilbuddet om det, som vi vurderer ikke er i orden.

Hvis dialog ikke er nok, har vi mulighed for at varsle og træffe afgørelse om påbud, skærpet tilsyn eller ophør af godkendelse.

Socialtilsynet har en dialogforpligtelse med de tilbud, vi fører tilsyn med.

Så længe vi oplever, at der er dialog og samarbejde med et tilbud, og tilbuddet tilkendegiver og udviser, at de vil rette op og tage ejerskab i forhold til de bekymringer, som vi eventuelt har, er det omdrejningspunktet for samarbejdet.

Påbud er en sanktionsmulighed, som socialtilsynet kan anvende.

Det er en anmærkning om, hvad tilbuddet skal rette op på som en betingelse for, at tilbuddet fortsat kan være godkendt.

Påbuddet bliver offentliggjort via Tilbudsportalen.

Opfyldelse af påbud forudsætter, at der er tiltag i tilbuddet som, hvis de gennemføres, kan gøre det acceptabelt, at tilbuddet fortsat er godkendt til målgruppen. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor en væsentlig andel af medarbejderne er fratrådt, og hvor de tilbageværende medarbejdere ikke kan forventes at løse opgaven alene. Det kan enten være, fordi de er for få, eller fordi tilbuddet ikke længere besidder de fornødne kompetencer til at håndtere den målgruppe, som tilbuddet er godkendt til. Påbuddet kan da være et pålæg om at sikre et tilstrækkeligt antal medarbejdere med rette kompetencer.

Inden udstedelse af påbud følger det af dialogforpligtelsen, at vi som udgangspunkt skal have været i dialog med tilbuddet om de forhold, som vi er bekymret for.

Hvis socialtilsynet er særligt bekymret for driften, for borgernes sikkerhed eller sundhed, kan der udstedes skærpet tilsyn sammen med påbud. Skærpet tilsyn udstedes, når vi er meget bekymret men stadig tror på, at tilbuddet kan rette op på kvaliteten.

Forud for en afgørelse om skærpet tilsyn skal der være en dialog med tilbuddet om de forhold, der ligger til grund for afgørelsen. Afgørelse om skærpet tilsyn skal ledsages af en afgørelse om påbud. Påbuddet skal have indholdsmæssig sammenhæng til de bekymrende forhold, der har medført skærpet tilsyn, således det er tydeligt for tilbuddet, hvad der skal til for, det skærpede tilsyn bortfalder.

Skærpet tilsyn er udtryk for et mere intensivt tilsyn og vil derfor medføre flere tilsynsbesøg og yderligere indhentning af oplysninger.

Hvis socialtilsynet vurderer, at et tilbud ikke længere lever op til sin godkendelse, og ikke tror på, at tilbuddet kan rette op på det, kan vi inddrage tilbuddets godkendelse.

Det betyder, at tilbuddet må lukke, da det ikke må drives uden vores godkendelse.

De påbud socialtilsynet giver, og hvorfor de er givet, bliver offentliggjort på Tilbudsportalen.

Vi orienterer også de kommuner, der har ansvaret for de borgere, der er på tilbuddet, om at der er givet påbud.

I forbindelse med en varsling af et påbud vil socialtilsynet typisk bede tilbuddet om en redegørelse for, hvordan de vil rette op på det, som vi er bekymret for.

I redegørelsen skal tilbuddet konkret beskrive, hvilke tiltag de vil sætte i værk for at imødegå de bekymrende forhold, og hvornår det vil ske.

Varsling/udstedelse af påbud kan og vil typisk bortfalde, selvom de forhold socialtilsynet har peget på endnu ikke er rettet (helt) op. Det skyldes, at vi ikke må udstede ”løbende” påbud. Vi kan altså ikke give et påbud, hvor det først er opfyldt, når vi har været på tilsynsbesøg og konstateret, at tingene er i orden.

Begrundelsen for dette er, at det skal være tydeligt for tilbuddet, hvornår et påbud er opfyldt. Det er ikke tydeligt for tilbuddet, hvornår det er opfyldt, når det afhænger af vores observationer i praksis.

Hvis tilbuddet konkret har redegjort for, hvordan de vil rette op, skal vi bortfalde varslingen og alene følge op på, om tilbuddet gør det, de siger, de vil gøre.

Når et påbud eller en varsling af påbud ikke udstedes, og dermed bortfalder, følger socialtilsynet op på det, som tilbuddet har sagt, de vil gøre, i den redegørelse de har udarbejdet til os i forbindelse med påbuddet.

Vi følger for eksempel op ved at aflægge ekstra tilsynsbesøg, tale med borgere og/eller medarbejdere og høre anbringende kommuner om, hvordan det går. Hvis tilbuddet ikke gør det, de har sagt, de vil gøre, vil vi følge op på det, for eksempel ved at varsle nye påbud eller varsle inddragelse af deres godkendelse.

Tilbud kan klage til Ankestyrelsen over socialtilsynets afgørelser om for eksempel udstedelse af påbud. Socialtilsynet og tilbuddet, der har klaget over afgørelsen, skal følge Ankestyrelsens afgørelse.

Ankestyrelsens afgørelser sætter også rammerne for, hvordan vi skal vurdere og afgøre fremtidige og lignende sager.

For påbud gælder, at tilbuddet skal følge det, som socialtilsynet har sagt, indtil Ankestyrelsen har truffet deres afgørelse. Undtagelsesvist kan socialtilsynet eller Ankestyrelsen dog beslutte, at det kan vente, til Ankestyrelsen har truffet sin afgørelse.

For klager over afgørelser om inddragelse af godkendelser (hvilket betyder, at tilbud må lukke) gælder, at godkendelsen ikke inddrages, før Ankestyrelsen har taget stilling til, om vores afgørelse er den rigtige.

Hvis et tilbud er uenig i socialstilsynets afgørelse, kan det klage over den til Ankestyrelsen.

Varsling om ophør skal ske med en rimelig tidsfrist, så både tilbuddet og de kommuner, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, kan indrette sig på det. Der kan dog være situationer, hvor godkendelsen bliver tilbagekaldt straks, for eksempel som følge af akut risiko for borgernes sikkerhed og sundhed.

Socialtilsynene fører tilsyn med tilbud, der er organiseret som koncerner eller koncernlignende konstruktioner.

Koncerner er et selskabsretligt begreb, der dækker over selskabskonstruktioner, hvor ét selskab ejer et andet. En koncernlignende konstruktion er et begreb, der kun findes i lov om socialtilsyn. Det betegner organisationer, hvor der er så tæt sammenhæng økonomisk og ledelsesmæssigt, at det kan sidestilles med en koncern.

Da der er særlige krav til det økonomiske tilsyn med koncerner og koncernlignende konstruktioner er tilsynet med disse (både det økonomiske og det driftsorienteret tilsyn) samlet under Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Midt