Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Nej. Socialtilsynets godkendelse og driftsorienterede tilsyn omfatter ikke kvaliteten i den enkelte ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller BPA. Socialtilsynet skal alene sikre, at en række formelle forudsætninger for virksomhedens varetagelse af opgaven som arbejdsgiver er opfyldt. Disse betingelser er fx, at virksomheden er solvent, at ledelsen formelt er i stand til at varetage det ledelsesmæssige ansvar for medarbejderne, at virksomheden benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring, samt at der i virksomheden er kendskab til ansættelsesret.

Det er det personrettede tilsyn, det vil sige den enkelte borgers kommune, som har bevilget BPA-ordningen, der skal sikre, at borgerne også modtager den hjælp, som de er bevilget.

Både og; socialtilsynet kan træffe afgørelse om ophør af en BPA-arbejdsgivervirksomheds godkendelse, hvis det vurderes, at virksomheden ikke længere opfylder én eller flere af de tre betingelser for godkendelse.

Det forudsætter dog, at socialtilsynet forinden har indgået i en dialog med virksomheden, samt at virksomheden har haft mulighed for at rette op på de forhold, der ligger til grund for socialtilsynets overvejelser om ophør af godkendelsen.

At socialtilsynet har inddraget en BPA-arbejdsgivervirksomheds godkendelse, betyder dog ikke nødvendigvis, at det selskab, der har haft godkendelsen, lukker. Den bagvedliggende selskabskonstruktion kan godt fortsætte som selskab, dog uden godkendelse som BPA-arbejdsgivervirksomhed.

Du kan læse mere om betingelserne for godkendelse her.

Socialtilsynet forholder sig nøje til alle henvendelser der modtages og handler på dem i overensstemmelse med gældende lovgivning og i forhold til socialtilsynets opgave.

Modtager socialtilsynet oplysninger, som ligger uden for hvad socialtilsynet kan og må handle på, videreformidler socialtilsynet oplysningerne til rette myndighed, i det omfang det er muligt, bl.a. henset til tavshedspligt og oplysningernes karakter. Dette kan fx være oplysninger om arbejdsmiljøforhold, kvaliteten i den enkelte ordning m.m., som videreformidles til fx Arbejdstilsynet, det personrettede tilsyn m.m.

Socialtilsynet har i september 2023 og i februar 2024 henvendt sig til Social-, Bolig- og Ældreministeriet med henblik på afklaring af, hvordan socialtilsynet skal håndtere henvendelser vedrørende BPA-arbejdsgivervirksomheder, som har bekymrende karakter, men som ikke drejer sig om forhold omfattet af socialtilsynets tilsynskompetence, og har forespurgt på, hvem der er rette myndighed til modtagelse af henvendelserne. Du kan læse ministeriets svar her 

I forbindelse med socialtilsynets tilsyn, skal socialtilsynet påse, at virksomhederne er solvente. Til denne vurdering skal virksomhederne indsende et årsbudget til socialtilsynet. Det er en betingelse for godkendelse, at socialtilsynet kan godkende årsbudgettet.

Som led i godkendelsen af årsbudgettet skal socialtilsynet sikre:

• At årsbudgettet ikke indeholder poster, der er uvedkommende for virksomhedens varetagelse af funktionen som arbejdsgiver
• At årsbudgettet giver mulighed for ansvarlig forvaltning af de overførte tilskud til varetagelse af arbejdsgiverfunktionerne.

Derudover skal socialtilsynet som led i godkendelsen af årsbudgettet påse:

• At vederlaget til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang
• At goodwill ikke medregnes.

Derudover skal virksomhederne indsende et revideret årsregnskab med revisorpåtegning til orientering til socialtilsynet. Socialtilsynet bør i udgangspunktet lægge revisorpåtegningen til grund for sin vurdering.

Hvis der er mistanke om noget ulovligt, fx bedrageri, er det en sag for politiet. Socialtilsynet henviser derfor de berørte parter til at kontakte politiet med henblik på at indgive en anmeldelse, hvis de mener, at der er foregået noget ulovligt.

Tilsynsintensiteten skal tilrettelægges efter forholdene og fastsættes af socialtilsynet efter en risikovurdering. Der er ikke fastsat en lovbestemt tilsynsfrekvens, og det er op til socialtilsynet at vurdere, hvor ofte der skal føres tilsyn med varetagelsen af opgaven som arbejdsgiver.

Der gælder ikke et krav om, på hvilken måde tilsynet skal udføres, og dermed gælder der heller ikke et krav om tilsynsbesøg.

Det tilsyn, som socialtilsynet fører med sociale tilbud, fx botilbud, er en helt anden type tilsyn end tilsynet med BPA-arbejdsgivervirksomheder.

I forhold til BPA-arbejdsgivervirksomheder skal socialtilsynet ikke føre tilsyn med kvaliteten i den enkelte ordning. Socialtilsynet skal kun påse om de formelle forudsætninger for at kunne varetage opgaven som arbejdsgiver er opfyldt. Det betyder blandt andet, at socialtilsynet ikke skal bruge den lovfastsatte kvalitetsmodel i tilsynet med BPA-arbejdsgivervirksomhederne, ikke skal aflægge tilsynsbesøg, ikke skal registrere resultatet af tilsyn på Tilbudsportalen og heller ikke skal tale med de borgere, der benytter BPA-ordningen. Derudover kan socialtilsynet ikke give en BPA-arbejdsgivervirksomhed påbud, som socialtilsynet ellers har mulighed for overfor sociale tilbud.

Socialtilsynets tilsyn med BPA-arbejdsgivervirksomheder er dermed væsentligt mere begrænset end socialtilsynets øvrige opgaver.

Socialtilsynet indhenter relevant dokumentation i forbindelse med tilsyn. Det kan være CV, kursusbeviser, eksamensbeviser, dokumentation for faglig sparring m.m.
Derudover skal BPA-arbejdsgivervirksomheden indsende årsbudget og årsregnskab til socialtilsynet vedrørende den del af virksomheden, som omhandler BPA.

Kendskab til ansættelsesret kan eksempelvis være viden om ansættelsesbevisloven, ferieloven, barselsloven, funktionærloven, arbejdsretlige overenskomster etc.

I forbindelse med vurderingen af om der i virksomheden er kendskab til ansættelsesret kan socialtilsynet fx indhente følgende oplysninger:
• Relevante lederes og/eller relevante medarbejderes CV
• Beviser på relevante lederes og/eller relevante medarbejderes kurser og efteruddannelse eller deltagelse i andre faglige arrangementer indenfor ansættelsesret

Socialtilsynet skal som udgangspunkt ikke føre tilsyn med, hvordan kendskabet til ansættelsesret udmøntes i daglig drift, fx om ansættelseskonkrater for de enkelte medarbejdere lever op til lovgivningen.

Socialtilsynet skal vurdere om ledelsen har de formelle forudsætninger, der gør den i stand til at varetage det ledelsesmæssige ansvar for medarbejderne. I den forbindelse kan socialtilsynet se på, om ledelsen har relevant uddannelse, efteruddannelse, kurser og/eller erfaring, som understøtter, at de kan varetage ledelsesopgaven kompetent. Det kan være viden og kompetencer indenfor personaleledelse, økonomi, virksomhedsdrift- og udvikling etc.

I forbindelse med vurdering af om ledelsen er kompetent, kan socialtilsynet indhente følgende oplysninger:
• Ledelsens CV
• Beviser på ledelsens relevante kurser og efteruddannelse

I forhold til modtagelse af ekstern faglig sparring er det væsentlige, at virksomheden holder sig opdateret på området i forhold til ny lovgivning, nye krav, nye udviklingsmuligheder etc.

I forbindelse med vurdering af om virksomheden modtager ekstern faglig sparring kan socialtilsynet indhente følgende oplysninger:
• Dokumentation på sparring og rådgivning fra arbejdsgiverorganisation
• Dokumentation på deltagelse i kurser og/eller seminarer med relevant ind (fx i regi af arbejdsgiverorganisation, uddannelsesinstitutioner eller kursusudbydere)
• Dokumentation på deltagelse i relevant ledelsesnetværk

Socialtilsynet skal som udgangspunkt ikke føre tilsyn med, om ledelsen også agerer kompetent, eller effekten af den eksterne faglige sparring, hvordan fx kendskab til ny lovgivning udmøntes i daglig drift.

Hvis socialtilsynet bliver bekymret for om en virksomhed fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, kan socialtilsynet indhente yderligere information og gå i dialog med virksomheden.

Hvis det på baggrund af den yderligere information og dialog vurderes, at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse, kan socialtilsyn træffe afgørelse om at virksomhedens godkendelse som BPA-arbejdsgivervirksomhed skal ophøre.

Budget
Socialtilsynet skal forholde sig til det indsendte årsbudget som en helhed og ikke de enkelte poster i budgetskemaet. Årsbudgettet skal være med til at give socialtilsynet et overblik over, hvordan virksomheden budgettereudgifterne set i forhold til den indtægt, der måtte komme.

Som led i godkendelsen af årsbudgettet skal socialtilsynet sikre:
• At årsbudgettet ikke indeholder poster, der er uvedkommende for virksomhedens varetagelse af funktionen som arbejdsgiver
• At årsbudgettet giver mulighed for ansvarlig forvaltning af de overførte tilskud til varetagelse af arbejdsgiverfunktionerne.

Derudover skal socialtilsynet som led i godkendelsen af årsbudgettet påse:
• At vederlaget til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang
• At goodwill ikke medregnes.

Hvis socialtilsynet bliver bekymret for ovenstående forhold, har socialtilsynet mulighed for at gå i yderligere dialog med virksomheden og eventuelt indhente yderligere oplysninger for at blive betrygget.

Regnskab
Virksomheden er forpligtet til at indsende et revideret regnskab med revisionspåtegning til orientering til socialtilsynet. Socialtilsynet bør i udgangspunktet lægge revisorpåtegningen til grund for socialtilsynets vurdering.

Socialtilsynet har et særligt fokus på, hvis revisorpåtegningen indeholder modifikationer i form af eksempelvis væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift, fremhævelse af forhold i regnskabet og/eller egentlige forbehold for regnskabets indhold. I de tilfælde kan socialtilsynet indlede en dialog med virksomheden med henblik på at afsøge forklaringen på dette.

Socialtilsynet påser også, hvorledes revisor har forholdt sig til going concern. Hvis der ikke står noget om going concern i regnskab eller påtegning, betyder det, at revisor vurderer, at virksomheden kan fortsætte driften det næste år, og dermed at virksomheden på det ridspunkt vurderes solvent.

Både og; socialtilsynets tilsynskompetence omfatter kun den del af virksomhedens aktiviteter der omhandler varetagelsen af arbejdsgiverfunktionen i forbindelse med BPA, herunder skal socialtilsynet blandt andet påse om virksomheden er solvent.

Hvis virksomhedens årsregnskab viser en lav solvensgrad, kan det give anledning til bekymring. Derudover har socialtilsynet også et særligt fokus, hvis revisorpåtegningen indeholder modifikationer i form af eksempelvis væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift, fremhævelse af forhold i regnskabet og/eller egentlige forbehold for regnskabets indhold. I de tilfælde bør der indledes en dialog med virksomheden med henblik på af afsøge forklaring på dette.

Hvis en virksomhed har underskud, som har indflydelse på solvensgraden og dermed giver anledning til bekymring, kan det være relevant at efterspørge det samlede regnskab for virksomheden, hvis virksomheden har andre aktiviteter end BPA, og dermed få et indblik i virksomhedens samlede solvensgrad.

Derudover skal virksomheden efter anmodning fra socialtilsynet give de oplysninger, som er nødvendige for at socialtilsynet kan udføre det driftsorienterede tilsyn.

Hvis ikke virksomhedens årsregnskab viser en lav solvensgrad eller hvis ikke der fremgår modifikationer af revisorpåtegningen, er der ikke grundlag for bekymring for socialtilsynet.