Hør om sundhed og sociale medier på vores årsmøder
På vores årsmøder fortæller vi om fakta og anbefalinger fra vores fokuspunkt 2020 – sundhed og trivsel. Derudover kommer Børns Vilkår og fortæller om sociale medier. Børns vilkår sætter fokus på digital trivsel for børn/unge og voksne, og på hvordan man opnår en anerkendende dialog om det digitale liv.
Som noget nyt holdes møderne i år sammen med plejefamilier og en af jeres beboere inviteres til at deltage i årsmøderne. For at jeres beboere kan deltage holdes årsmøderne efter sædvanlig skole- og arbejdstid.
Årsmøderne holdes den 2. november i Vrå og den 9. november i Løgstør. Begge dage fra kl. 15.30-19.00. I kan frit vælge mellem de to datoer.
Vi håber at se rigtig mange af jer. Program og tilmelding kan findes her.
Tilmeldingsfristen for årsmøderne er den 5. oktober.
Nye krav til indberetning på Tilbudsportalen
Den 1. juli 2021 træder en ny bekendtgørelse i kraft, der betyder ændringer i forhold til de oplysninger, I som tilbud skal indberette på Tilbudsportalen. Ændringerne betyder bl.a.at det fremover er obligatorisk for jer:
- At angive, hvilken kommune I har en samarbejdsaftale med (for tilbud godkendt til alkoholbehandling).
- At oplyse uddannelse og erhvervserfaring på bestyrelsesmedlemmer.
- At angive om lederen tidligere har fået afslag på ansøgning om godkendelse.
Den nye bekendtgørelse om Tilbudsportalen kan I læse her.
Ny politisk aftale om styrkelse af socialtilsynet
Et flertal af Folketingets partier har indgået aftale om en række tiltag til en generel styrkelse af socialtilsynet og en styrkelse af det økonomiske tilsyn med offentlige og private sociale tilbud, der er omfattet af socialtilsynet. Parterne bag aftalen er enige om at styrke rammerne for socialtilsynets arbejde, så socialtilsynet får bedre muligheder for at føre et mere ensartet og effektivt tilsyn. Dermed sikres, at tilbuddene lever op til de kvalitetskrav, som stilles til dem.
I kan læse mere om aftalen her.
Åbningstider i sommerferien
Socialtilsyn Nord har åbent i hele sommerferien, dog ændres åbnings- og telefontiderne. Der er åbent mandag til torsdag mellem kl. 9.00 og kl. 14.00 og fredag mellem kl. 9:00 og kl. 12.00 i ugerne 28, 29, 30 og 31.
I kan altid finde vores kontaktoplysninger på vores hjemmeside her.