Glædelig jul og godt nytår
Socialtilsyn Nord vil gerne ønske alle sociale tilbud og vores samarbejdspartnere en glædelig jul og godt nytår. Vi vil sige stort tak for samarbejdet i 2024, og ser frem til at fortsætte det i 2025.
Brug af sociale tilbud der ikke er godkendt af socialtilsynet
Social- og Boligministeriet har udsendt en orientering, hvor de præciserer reglerne vedrørende kommunernes mulighed for - i akutte situationer - at gøre brug af sociale tilbud, som ikke er godkendt af socialtilsynet. Orienteringen kommer på baggrund af, at ministeriet er blevet opmærksomme på, at reglerne på området ikke altid følges, herunder at:
• Anbringelser/optagelse af borgere i tilbud, som ikke er godkendt, sker uden at orientere socialtilsynet.
• Borgere bor i tilbud som ikke er godkendt, i længere tid end reglerne giver mulighed for.
Læs orienteringen fra Social- og Boligministeriet her.
Forsyningsforpligtigelse – botilbud til domfældte borgere
Flere kommuner oplever, at der ikke er nok botilbudspladser til domfældte borgere med psykiske handicap, som er dømt til anbringelse på institution – eller at pladserne ikke bliver oprettet hurtigt nok.
Derfor har Social- og Boligstyrelsen udsendt en orienteringsskrivelse, der understreger kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse, samt deres forpligtelser efter § 16 a i lov som retssikkerhed og administration på det sociale område.
Læs orienteringen fra Social- og Boligministeriet her.
Opdaterede skemaer til indberetning af magtanvendelser – voksenområdet
Social- og Boligstyrelsen har opdateret de skemaer, som bruges til registrering og indberetning af magtanvendelser på voksenområdet. Ændringerne sker på baggrund af de få ændringer i magtanvendelsesreglerne, som træder i kraft den 1. januar 2025.
Der er tale om mindre ændringer i skemaet. Der er i forbindelse med ændringerne indhentet erfaringer fra praksis og fra socialtilsynene med henblik på en generel kvalificering.
Læs mere om ændringerne og tilgå de opdaterede skemaer her.
Åbningstider og akutte henvendelser - jul og nytår
Socialtilsyn Nords åbningstider i julen kan findes på vores hjemmeside, her.