Socialtilsyn Nord tilbyder møder til myndighed
Den 1. januar 2026 trådte ny lov om socialtilsyn trådte i kraft og den indebærer blandt andet, plejefamilier fremover som udgangspunkt kun skal besøges hvert andet år og sociale tilbud hvert tredje år. Når Socialtilsynet fremover skal vurdere, hvilke tilbud og plejefamilier, der skal have flere tilsyn, skal socialtilsynet basere denne vurdering på oplysninger og risikofaktorer, der er formidlet til tilsynet fra eksterne kilder, frem for på oplysninger, som tilsynet selv opsøger. Det er derfor særligt vigtigt at socialtilsynene har et samarbejde med kommuner om sådanne underretninger og andre bekymrende forhold.
I den forbindelse har socialtilsynet rakt ud til de kommuner, hvor Socialtilsyn Nord fører tilsyn, med tilbud om at komme på besøg, og holde et oplæg om den nye lov, herunder behovet for underretninger og mulighed for spørgsmål og dialog. Flere kommuner har allerede takket ja hertil.
Sommerferie
Socialtilsyn Nord har åbent som vanligt i forbindelse med skolernes sommerferie: Socialtilsyn Nord kan træffes på telefon 72 33 69 30 eller socialtilsynnord@hjoerring.dk, og whistleblowertelefonen kan kontaktes på telefon 41 93 61 40 eller via formularen du kan finde på vores hjemmeside.
