Nyheder til Plejefamilier - februar 2026

Publiceret 16-02-2026

Virtuelt infomøde om det at blive plejefamilie  

Den 24. marts kl. 17.00 holder Socialtilsyn Nord et virtuelt møde for personer, som er interesserede i at ansøge om at blive plejeforældre.  

På mødet vil I blandt andet blive klogere på, hvad det vil sige at være plejefamilie, og hvordan en godkendelsesproces forløber.  

Læs nærmere og tilmeld dig informationsmødet her  

Ny fælles hjemmeside for de fem socialtilsyn

Med formålet om at skabe større ensartethed på tværs, er de fem socialtilsyn gået sammen om at udvikle en fælles hjemmeside. Hjemmesiden samler bl.a. de nye faglige redskaber, som socialtilsynene i samarbejde har udviklet, som følge af reformen af lov om socialtilsyn, der trådte i kraft pr. 1. januar 2026.

Læs mere om den nye lov, de nye redskaber samt de fem socialtilsyn på den nye fælles hjemmeside her. 

Ændring af reglerne vedrørende bekymrende henvendelser (whistleblows)

Som følge af ændring af lov om socialtilsyn må socialtilsynet nu over for tilbud, plejefamilier og andre oplyse, at socialtilsynet har modtaget en bekymrende henvendelse (whistleblow), og det overordnede tema for henvendelsen. Dog må socialtilsynet ikke give oplysninger, som kan henføres til en lille persongruppe eller enkeltpersoner. Udgangspunktet er fortsat, at henvender er anonym.

Blot fordi socialtilsynet nu må oplyse om modtagelse af bekymrende henvendelser, er det ikke ensbetydende med, at det vil ske hver gang, at socialtilsynet modtager en sådan henvendelse.

Læs mere om hvordan man henvender sig her.

Husk Socialtilsyn Nords informationswebinar om de nye redskaber

Som varslet i seneste nyhedsbrev, inviterer Socialtilsyn Nord til informationswebinarer i marts for plejefamilier og ansatte ved kommunale børne-familieafdelinger. Her vil de nye redskaber vil blive gennemgået.

Der afholdes webinar for:

plejefamilier og ansatte ved kommunale børne-familieafdelinger mandag den 16. marts kl. 14-15 (webinaret tilgås her og forudsætter ingen tilmelding)