Svar givet til pressen

Spørgsmål

Jeg sidder stadig og kigger på Vædderbo familiehjem, og så vidt jeg kan se er det ikke en godkendelse til at være mor-barn-hjem. Men til at være opholdssted for børn- og unge.

Kan du hjælpe mig med at afklare, om det er rigtigt, at Vædderbo ikke er godkendt til at være et familiehjem.

Svar på spørgsmål

Tilbuddets godkendelse fremgår af Tilbudsportalen (DSI Vædderbo | tilbudsportalen.dk). Heraf fremgår det, hvilke paragraffer tilbuddet er godkendt til at levere indsatser efter. Der findes ikke en særskilt paragraf til familiehjem eller mor-barn-hjem i Lov om social service.

Spørgsmål:

Vi bragte i går en historie om et familiehjem, der hører under Socialtilsyn Nord, som ifølge en række eksperter ikke følger lovgivningen i forhold til at give borgerne aktindsigt i deres egne sager.

Som vi lige talte om, prøver jeg nu at finde ud af, hvem der er det næste ansvarlige led, når der er tale om en selvejende institution.

Socialtilsyn Nord fører tilsyn med fagligheden og økonomi, kunne jeg forstå på dig. Men hvem holder styr på aktindsigt og GDPR lovgivning?

Svar på spørgsmål:

Ift. om et socialt tilbud overholder GDPR-reglerne er det Datatilsynet, som er tilsynsførende.

Vedrørende aktindsigter - eller mangel på samme - så kan en borger klage over et afslag på aktindsigt. Modtager borgeren ikke en afgørelse om afslag, så kan borgeren klage til tilsynet ved Ankestyrelsen over, at borger ikke modtager afgørelse/klagevejledning.

Socialtilsynets opgave er fastsat i Lov om socialtilsyn.

Spørgsmål 1

Hvordan kan I mærke, at der er mere pres på anbringelsesområdet?

Svar på spørgsmål 1

Vi kan mærke det ved, at kommunerne ofte italesætter, at de mangler plejefamilier og ofte henvender sig til os, for at spørge om vi har kendskab til en plejefamilie til en konkret opgave.

Spørgsmål 2

Vurderer I, at det er blevet sværere at blive godkendt plejefamilie efter I har overtaget tilsynet?

Svar på spørgsmål 2

Vi har haft godkendelsen af nye plejefamilier siden januar 2014. 1. juli 2019 træder ny lov i kraft, hvor der bl.a. er et nyt godkendelseskoncept for plejefamilier. Udover nyt grundkursus er der også tre redskaber, som vi skal anvende, når vi vurderer om nye ansøgere er egnede som plejefamilier. Vi skal dels interviewe egne børn, vi skal observere familiedynamikken og vi skal afdække ansøgernes mentaliseringsressourcer.
De tre redskaber gør, at vi systematisk og grundigt kommer omkring hver ansøgerfamilie. Så på den måde er der kommet større krav til vores undersøgelse og vurdering af ansøgere og dermed også større krav til ansøgerne.

Hvordan?

Se ovenfor

Spørgsmål 3

Flere kilder frygter, at vi ser ind i en fremtid med alt for mange børn til for få plejefamilier. Hvordan tror I, at det vil komme til at påvirke jeres arbejde?

Svar på spørgsmål 3

Som samfund har vi brug for, at der er nok plejefamilier og det vil socialtilsynet også gerne støtte op om med respekt for de roller, vi hver især har. Derfor stiller vi fx op til de informationsmøder kommunerne holder med henblik på at rekruttere plejefamilier, vi deltager i de netværk, vi inviteres ind i på området og vi har lavet postkort om, hvordan man bliver plejefamilie og uddelt til plejefamilier og andre med henblik på, at de kunne give dem videre. Vi har også fokus på, når vi fører vores driftsmæssige tilsyn at tale med plejefamilier, som vi vurderer, kan tage sig af børn med større støttebehov, om muligheden for at søge om det.

Spørgsmål

Har I som tilsyn tal på, hvor mange biologiske børn der findes i jeres område/landsdækkende? Evt. blot hjemmeboende.

Svar

Vores superbruger har nu været i gang med at trække data på antal hjemmeboende biologiske børn i plejefamilier i vores område.

Der er på nuværende tidspunkt 710 hjemmeboende biologiske børn i vores knap 900 plejefamilier. Tallet er med det forbehold, at plejefamilierne har opdateret og indberettet korrekt på Tilbudsportalen.

Spørgsmål 1

Hvilke hensyn tager I til de biologiske børn i plejefamilien i praksis ved godkendelse af plejefamilier?

Svar på spørgsmål 1

• Vi sender et brev ud til biologiske børn i forbindelse med besøg med billede af konsulenten, og derved forbereder dem på besøget og indhold.
• I brevet fremgår det, at der er frit valg om børnene ønsker at tale med os sammen med deres forældre eller tale med os alene.
• Vi tilpasser godkendelsen ift. biologiske børn, eksempelvis kan ansøger blive godkendt til færre børn eller godkendt til almen fremfor forstærket, hvis hensyn til biologiske børn taler for det.
• Vi taler med og lytter til de biologiske børn i forbindelse med godkendelsen.
• Vi har fokus på hvordan ansøger selv har talt med deres børn om det at blive en plejefamilie.
• Vi giver afslag på en godkendelse, hvis egne børn udtaler, at de ikke ønsker, at der kommer plejebørn i familien.
• Vi triangulerer dvs. indhenter oplysninger fra de biologiske børns skole/ børnehave ift. om de biologiske børn trives.

Spørgsmål 2

Hvilke hensyn tager I til de biologiske børn i plejefamilien i praksis ved de driftsorienterede tilsyn?

Svar på spørgsmål 2

• Vi tager altid hensyn til de børn, der bor i en plejefamilie. Hvis det vurderes at være relevant at tale med de biologiske børn, forbereder vi dem så vidt muligt på samtalen og har fokus på at rammesætte samtalen og dens indhold overfor dem.

Spørgsmål 3

Er det kutyme at tale med de biologiske børn ved godkendelse af plejefamilier?

Svar på spørgsmål 3

• Ja det er et lovkrav at der tales med biologiske børn når en plejefamilie godkendes
• Derudover har vi en observationsopgave ift. familiedynamikken, hvor de biologiske børn også skal være med.

Spørgsmål 4

Er det kutyme ved de driftsorienterede tilsyn?

Svar på spørgsmål 4

• Ved de driftsorienterede tilsyn er der oftest kommet et plejebarn og her er det lovkrav, at vi belyser plejebarnets perspektiv. De biologiske børn taler vi kun med hvis det vurderes relevant på det konkrete tilsynsbesøg, fx ift. hvordan dynamikken er i familien.

Spørgsmål 5

I den faglige vejledning om det risikobaserede tilsyn handler et punkt under skemaet for aktuel risikovurdering om "udfordringer med biologiske børns mistrivsel".* Hvordan undersøges "udfordringer med biologiske børns mistrivsel" i praksis?

Svar på spørgsmål 5

• Vi har et helt tema i kvalitetsmodellen, der omhandler plejefamiliens familiestruktur og herunder skal vi forholde os til særlige forhold omkring egne børn. Det er også under dette tema, vi forholder os til plejefamiliens overskud.
• Det vil typisk være via interview med plejeforældrene og observation af familien, herunder de biologiske børn.
• Vi kan også spørge ind til egne børns trivsel via trianguleringer – dette især, hvis vi er bekymrede eller har fået viden om, at der er noget på spil.

Spørgsmål 6

Mener I, at det er tilstrækkeligt at spørge forældrene om biologiske børns trivsel?

Svar på spørgsmål 6

• Når vi godkender en ny plejefamilie sørger vi altid for, at der trianguleres (se svar på tidligere punkt), så der kommer flere øjne på familien inden den samlede vurdering.
• Vi er altid afhængig af oplysninger fra andre omkring plejefamilien. Ud fra en konkret vurdering opsøger vi selv information om egne børn og vi kan også modtage underretninger eller anonyme henvendelser, der omhandler egne børn i en plejefamilie.

Spørgsmål 1

Jeg vil gerne bede dem om at svare på, hvordan der kan opstå en diskrepans imellem de udtalelser som whistlebloweren udtaler i tidligere vedhæftede udsendelse, og tidligere udsendte udsendelse, (se www.tv-frihed.dk) og så den rapportering som Socialtilsynet har ført imod institutionen Viften. I udsendelsen dokumenterer vi hvilke tilsynsrapporter der er tale om

Svar på spørgsmål 1

Ifølge lov om socialtilsyn § 11 er whistleblows underlagt en særlig tavshedspligt. Den betyder, at vi hverken må be- eller afkræfte, at vi skulle have modtaget en whistleblowerhenvendelse på et tilbud, eller må kommentere på konkrete whistelblows.

Det, jeg kan oplyse om, er, at vi behandler alle whistleblows, vi får, og at vi ser dem som en vigtig kilde i vores tilsynsarbejde.

Spørgsmål 2

Den forskel der imellem den dokumentation i har lavet, og den dokumentation jeg har lavet skaber en mistanke om, at der ikke er ført tilstrækkeligt og sandfærdigt tilsyn med Viften fra Socialtilsynets side.

Så, det vil jeg så gerne have en forklaring på, hvad årsagen til denne diskrepans er?

Svar på spørgsmål 2

Som nævnt ovenfor kan jeg ikke kommentere på whistleblows og evt. diskrepans, du mener, skulle relatere sig til det.

Det, jeg kan oplyse om, er, at Socialtilsynet handler på det, vi får viden om. Giver den viden grund til bekymringer for kvaliteten på et tilbud, går vi, som vi skal ifølge loven, i dialog med tilbuddet om de bekymringer, vi har. Derudover vil vi typisk i en periode aflægge flere besøg end det ene årlige, vi skal aflægge ifølge loven. Viser tilbuddet ikke vilje og/eller evne til at rette på bekymringerne, vi har talt med dem om, vil vi typisk gå videre og varsle påbud eller lukning. I sagen om Viften mener jeg umiddelbart, vi har handlet i overensstemmelse med det.

Spørgsmål 1

Hvorfor vurderer I, at der ikke er lovhjemmel til at botilbuddet benytter sig af sengeheste?

Svar på spørgsmål 1

Vores vurdering er, at der gerne benyttes sengeheste, hvis borgerne selv kan slå dem op og ned eller give informeret samtykke til brugen. Borgerne må ikke spærres inde ved brug af en sengehest, uden de har mulighed for at komme ud af deres seng. Det er i den sammenhæng vigtigt at vide, at hvis et tilbud er uenig i den afgørelse vores vurderinger hviler på, kan tilbuddet anke sagen til Ankestyrelsen.

Spørgsmål 2

Hvorfor er det netop i 2020, at I giver følgende påbud til botilbuddet på baggrund af blandt andet deres brug af sengeheste? Det skal sikres, at I har tilstrækkeligt med kendskab til reglerne om magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten på voksenområdet, og I efterlever lovgivningen i den daglige praksis.

Svar på spørgsmål 2

Vi skal handle på det, vi ser, når vi er på tilsynsbesøg og i 2020 har vi konstateret, at reglerne om magtanvendelse på voksenområdet ikke er overholdt. Derfor reagerer vi der.

Spørgsmål 3

Har I tolket lovgivningen anderledes, efter at nye regler i serviceloven er trådt i kraft januar 2020?

Svar på spørgsmål 3

Nej, vi har ikke tolket reglerne anderledes. De ændrede regler har ikke betydning for, hvordan vi ser på brugen af sengeheste. Det er i den sammenhæng vigtigt at vide, at hvis et tilbud er uenig i den afgørelse vores vurderinger hviler på, kan tilbuddet anke sagen til Ankestyrelsen, og få den prøvet der.

Spørgsmål 4

Flere pårørende undrer sig over, at sengehestene nu er blevet til en magtanvendelse, da de pårørende frygter at deres familiemedlemmer kan rulle ud af deres senge og slå sig, kan I forstå den undren og bekymring?

Svar på spørgsmål 4

Som myndighed skal vi handle på det vi ser og forholde os til, om lovgivningen er overholdt, uanset hvad man måtte mene om den. Det er i den sammenhæng vigtigt at vide, at hvis et tilbud er uenig i den afgørelse vores vurderinger hviler på, kan tilbuddet anke sagen til Ankestyrelsen og få den prøvet der. Hvis loven ikke opleves hensigtsmæssig, er det en politisk beslutning, om den skal ændres.

Spørgsmål 5

Flere af borgernes praktiserende læger vurderer, at der er behov for brug af sengehest, hvorfor ikke lytte til det?

Svar på spørgsmål 5

Som myndighed skal vi handle på det vi ser og forholde os til, om lovgivningen er overholdt, uanset hvad man måtte mene om den. Hvis et tilbud er uenig i vores afgørelse, kan de anke til den Ankestyrelsen, og få den prøvet der, og hvis loven ikke opleves hensigtsmæssig, er det en politisk beslutning, om den skal ændres.

Spørgsmål 6

Hvad skal der til, for at I vurderer, at der er lovhjemmel til at benytte en sengehest på et botilbud for borgere med en hjerneskade?

Svar på spørgsmål 6

Der må gerne benyttes sengeheste, hvis borgerne selv kan slå dem op og ned eller hvis borgerne selv kan give informeret samtykke til brugen. Der må også gerne benyttes korte sengeheste fx på en meter, så borgeren er beskyttet uden at være lukket inde.

Spørgsmål 7

Har andre botilbud fået lignende påbud om brug af sengeheste for nylig? Er det et fokuspunkt for jer?

Svar på spørgsmål 7

Det kan jeg ikke på stående fod udtale mig om, men brug af magt indgår i den kvalitetsmodel, som vi skal bruge som afsæt for vores tilsyn.

Spørgsmål 8

Kan reglerne om brug af sengehest tolkes overforsigtigt, så de går ud over nogen, der faktisk vil have gavn af en sengehest?

Svar på spørgsmål 8

Som myndighed skal vi handle på det vi ser og forholde os til, om lovgivningen er overholdt, uanset hvad man måtte mene om den. Hvis et tilbud er uenig i vores afgørelse, kan de anke til den Ankestyrelsen, og få den prøvet der, og hvis loven ikke opleves hensigtsmæssig, er det en politisk beslutning, om den skal ændres.

Spørgsmål 1

I den seneste tilsynsrapport konstateres det, at der foretages magtindgreb i tilbuddet, som der ikke er hjemmel til i lovgivningen. Hvilken type magtindgreb er der tale om?

Svar på spørgsmål 1

De konkrete forhold, vi konstaterer, fremgår af de fulde tilsynsrapporter, vi typisk sender til tilbuddene efter vores besøg. Dem kan der søges aktindsigt i. På Tilbudsportalen fremgår alene en samlet vurdering og temavurderinger af tilbuddet.

Spørgsmål 2

Aktiv Weekend har tidligere fået påbud og været under skærpet tilsyn på grund af magtindgreb, som der ikke er hjemmel til i lovgivningen, og magtindgreb, der ikke indberettes til socialtilsynet. I den seneste tilsynsrapport konstateres det, at tilbuddet ikke i tilstrækkelig grad ledes kompetent og ansvarligt. I tilsynsrapporten fremgår det også, at det er en skærpende omstændighed, at Socialtilsynet flere gange indenfor de seneste år har konstateret de samme mangler. Hvilke konsekvenser har det, at socialtilsynet gentagne gange må påpege de samme problemer på stedet?

Svar på spørgsmål 2

Som socialtilsyn skal vi i dialog med tilbuddet give dem mulighed for at rette op på forhold, som vi finder bekymrende. Det følger af loven. Hvis den dialog og eventuelle tidligere påbud ikke har sikret, at der rettes op på forholdene, vil det i sidste ende kunne betyde, at vi inddrager godkendelsen, hvilket betyder, at tilbuddet må lukke.

Spørgsmål 3

Aktiv Weekend har flere gange været kritiseret. Tidligere for at have brugt refleksionsture/straffeture, tvang, brug af et privat vagtværn til ransagning af værelser og for at lade unge være alene og for manglende personale. Er det acceptabelt, at et tilbud gentagne gange modtager den form for kritik fra tilsynet?

Svar på spørgsmål 3

Som socialtilsyn skal vi i dialog med tilbuddet give dem mulighed for at rette op på forhold, som vi finder bekymrende. Vi forventer, at alle tilbud tager vores tilsyn alvorligt og retter op på de bekymringer, vi finder. Hvis det ikke sker, vil det i sidste ende kunne betyde, at vi inddrager godkendelsen, hvilket betyder tilbuddet må lukke.

Spørgsmål 1

Jeg har lavet en optælling af alle whistleblower-henvendelser til de fem socialtilsyn og kan se, at der på tilbuddene kommer dobbelt så mange wb-henvendelser som for fem år siden.
Hvad tror du, at stigningen skyldes? (udtryk for bredere kendskab eller dårligere kvalitet?)

Svar på spørgsmål 1

Whistleblow-ordningen var en helt ny ordning, da den blev indført, og vi vurderer, at den stigning i henvendelser, vi så frem til 2020, primært skyldes et øget kendskab til ordningen, fx har vi i Socialtilsyn Nord udarbejdet pjecer og visitkort målrettet børn, unge og voksne på de tilbud og plejefamilier, vi fører tilsyn med.

Spørgsmål 2

Hvor vigtige er whistleblower-henvendelserne for jer i jeres arbejde?

Svar på spørgsmål 2

Henvendelser via vores whistleblow-ordning er en af flere måder, vi får viden om bekymrende forhold. At den er anonym gør blandt andet, at vi af den vej også får informationer, som vi ellers ikke ville have fået. Informationer som giver mulighed for en tættere opfølgning på kvaliteten på tilbud og plejefamilier og derfor er den vigtig for os.

Spørgsmål 1

I løbet af vores research, så er vi blevet mødt af forskellige problematikker. F.eks., at der er opholdssteder, der forsøger at snyde Socialtilsynene. Ved I godt, at der er opholdssteder, der forsøger at snyde jer?

Har I haft sager, hvor opholdsstederne forsøger at fortie oplysninger for jer?

Svar på spørgsmål 1

Vi har en god og åben dialog med langt de fleste af de tilbud, vi fører tilsyn med, men vi har i enkelte tilfælde oplevet tilbud, der gjorde noget andet, end de sagde, eller fortiede ting. Det må de ikke. De har pligt til at oplyse os om relevante forhold. Opdager vi fortielser, eller at der gøres noget andet, end det der siges, så handler vi, og følger op med et mere intensiveret tilsyn.

Spørgsmål 2

Vi har fået fortalt af flere personer indenfor området, at opholdssteder kan finde på at flytte børn væk fra opholdsstedet, inden Socialtilsynene kommer på besøg. Har I haft den slags sager hos jer?

Hvor alvorligt er det, når opholdssteder sender børn og unge væk, inden I kommer på tilsynsbesøg?

Svar på spørgsmål 2

Mig bekendt har vi kun haft meget få sager de senere år, hvor vi fandt ud af det var sket og det handlede vi på, for det er alvorligt. At tale med børn og unge på opholdsstederne er en afgørende del af vores tilsyn. Det er jo dem, der bedst kender til forholdene på opholdsstederne.

Spørgsmål 3

Hvad får opholdsstederne ud af at flytte børnene, inden I kommer på tilsynsbesøg?

Svar på spørgsmål 3

Jeg ved ikke, hvad de tror, de får ud af det, men det jeg ved, er, at vi som socialtilsyn følger op på det, og blandt andet får talt med de børn, der blev flyttet.

Spørgsmål 4

Hvad gør det ved jeres arbejde som tilsynsmyndighed, når der er opholdssteder, der forsøger at skjuler informationer for jer?

Hvad gør Socialtilsyn Nord ved det, når I opdager, at der er opholdssteder der skjuler informationer for jer og flytter børn væk inden et tilsynsbesøg?

Svar på spørgsmål 4

I de relativt få tilfælde, hvor vi oplever at oplysninger forties eller skjules, handler vi. Det gør vi ved at gå i dialog med tilbuddet, og normalt ved at kræve, at de redegør for, hvad der er sket og hvad de vil gøre, for det ikke sker igen. Dette suppleret med at vi fører et mere intensiveret tilsyn, indtil vi vurderer, at der ikke længere er grund til at være bekymret. Fortsætter vi med at være bekymrede, kan vi gå over til andre tiltag som påbud og inddragelse af godkendelse. Sociale tilbud skal ikke fortie eller skjule forhold. De skal passe på de børn, unge og voksne, de har fået i deres varetægt.

Spørgsmål 5

Eksperter nævner for os, at for at Socialtilsynene kan virke optimalt, så skal I have flere muskler. Hvad tænker du om det?

Svar på spørgsmål 5

Vi kan - og gør - meget i dag i for at rette op på bekymrende forhold på sociale tilbud, men vi kan kun handle indenfor de rammer lovgivningen og Ankestyrelsens praksis giver os. Vi har i forskellige sammenhænge peget på nogle af de begrænsninger, det giver, men om der skal ændres på det, er en politisk beslutning.

Spørgsmål 1

Socialtilsyn Nord holder et anmeldt tilsyn den 16. september 2019 på Pilebakken, Pilevej 2, Salten, 8653 Them. Er det korrekt, at det er administrationen for regionens voksenpsykiatri, som I aflægger et tilsynsbesøg?

Svar på spørgsmål 1

Nej. Vi aflagde tilsynsbesøg på afdeling Pilebakken samt afdeling Sønderparken, der begge hører under Specialområdet Socialpsykiatri Voksne.

Spørgsmål 2

Besøger Socialtilsynet ved samme tilsyn de seks bosteder, som hører under Region Midtjyllands voksenpsykiatri?

Svar på spørgsmål 2

Specialområdet Socialpsykiatri Voksne dækker over 6 afdelinger (bosteder). I vores tilsyn i september 2019 er der aflagt tilsynsbesøg på alle seks afdelinger, og i forlængelse af besøgene er der udarbejdet en samlet rapport for hele tilbuddet.

Spørgsmål 3

Den 16. august 2019, en måned inden Socialtilsynets tilsyn, er der sket et dødsfald på bostedet Sønderparken, som skal politiefterforskes og som kræver krisepsykolog til personalet. Giver et dødsfald på et bosted anledning til, at Socialtilsynet besøger bostedet og forhører sig hos medarbejdere og beboere om forholdene?

Svar på spørgsmål 3

Et sådant tilfælde hører som udgangspunkt under det personrettede tilsyn, og dermed visiterende kommune. I den forbindelse er visiterende kommune forpligtet til at underrette socialtilsynet, hvis de har bekymringer i forhold tilbuddets håndtering af sagen eller for tilbuddets kvalitet. Tilbuddet er ligeledes forpligtet til at oplyse socialtilsynet om væsentlige ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen.

I hvilket omfang, dødsfald på bosteder generelt giver anledning til en særlig tilsynsintensitet eller opfølgning, beror altid på en konkret vurdering.

Spørgsmål 4

Det kan på side 20 læses, at Socialtilsynet på indikatoren ”Borgeren trives i tilbuddet” giver bedømmelsen ”5 i meget høj grad opfyldt”. Dette baserer sig på tilsynsbesøg i februar 2018, hvor borgere er interviewede. Baserer denne karakter sig også på borger-interviews indhentet på Sønderparken?

Svar på spørgsmål 4

Socialtilsynet skal i vores tilsyn foretage stikprøver af, hvordan den aktuelle kvalitet ser ud, herunder tale med udvalgte borgere i tilbuddet. I forbindelse med tilsynsbesøg på Specialområdet Socialpsykiatri Voksne i 2019 er der også talt med borgere på afdeling Sønderparken.

Spørgsmål 5

Det ses også, at på indikator ”Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser” får tilbuddet ”3 i middel høj grad”. Er det korrekt, at denne lavere karakter skyldes udtalelser fra borgere på Sønderparken om oplevelsen af manglende støtte til medicinindtagelse og manglende ledsagelse ved indlæggelse?

Svar på Spørgsmål 5

En indikatorbedømmelse beror på flere forhold, og i forbindelse med vores tilsynsbesøg på Specialområdet Socialpsykiatri Voksne i 2019 trak det ned i vores bedømmelse, at ikke alle borgere, vi talte med, oplevede at få den støtte i sundhedsspørgsmål, som de kunne ønske sig.

Spørgsmål 6

Socialtilsynet slår seks bosteder sammen i ét fælles tilsyn, og samlet godkendes det samlede tilbud. Kan forholdene på et af bostederne være dårlige, men alligevel blive godkendt, fordi det er i en samlet pulje med andre tilbud?

Svar på spørgsmål 6

Det er ikke socialtilsynet, men dem, der driver et tilbud, der beslutter, om de ønsker at godkendes som ét tilbud med flere afdelinger, eller som flere, separate tilbud. Hvis der ikke er noget juridisk til hinder for det, skal socialtilsynet imødekomme dette ønske.

Hvis et tilbud er organiseret med flere afdelinger og er kvaliteten i én afdeling så lav, at vi varsler påbud eller ophør på grund af det, vil denne varsling gælde hele tilbuddet, uanset at kvaliteten i øvrige afdelinger måtte være god.

Spørgsmål 7

Ville det give et mere retmæssigt billede, hvis botilbuddene fik tilsyn hver for sig?

Svar på spørgsmål 7

Det er ikke socialtilsynet, men dem, der driver et tilbud, der beslutter, om de ønsker at godkendes som ét tilbud med flere afdelinger, eller som flere, separate tilbud. Hvis der ikke er noget juridisk til hinder for det, skal socialtilsynet imødekomme dette ønske.

Uanset hvordan organiseringen er skal socialtilsynet aflægge mindst ét tilsynsbesøg på hver afdeling. Kvaliteten af de enkelte afdelinger afspejles dermed i tilsynet med det samlede tilbud.

Spørgsmål 8

Hvorfor får botilbuddene ikke hvert et tilsyn?

Svar på spørgsmål 8

Det er ikke socialtilsynet, men dem, der driver et tilbud, der beslutter, om de ønsker at godkendes som ét tilbud med flere afdelinger, eller som flere, separate tilbud. Hvis der ikke er noget juridisk til hinder for det, skal socialtilsynet imødekomme dette ønske.

Uanset hvordan organiseringen er skal socialtilsynet aflægge mindst ét tilsynsbesøg på hver afdeling årligt.

Spørgsmål

Som ”aflægger” af den megen fokus på anbragte børn, især ovenpå DR-dokumentaren om 7 ud af 10 anbragte, der ikke gennemfører 9. klasse og denne: https://www.kl.dk/media/23752/udsatte-boern-noegletal-2020.pdf, kigger jeg lidt videre regionalt.

Som det fremgår at udvalgsmøde i sidste uge i Brønderslev Kommune (der i øvrigt har 19,1 anbragte pr. 1.000 unge), så har coronaen haft indirekte indflydelse på udviklingen i deres antal af anbragte unge.

Ordret skriver de at coronaen, trods stabil udvikling siden 2017, har sendt antallet af anbringelser i vejret de sidste 6 mdr.
Derudover er der flere omgående anbringelser – og færre muligheder for at iværksætte en mindre indgribende indsats og faktisk undgå indbringelser…

Se punkt 6:
https://www.bronderslev.dk/Politik/ByraadOgUdvalg/DagsordnerOgReferater2018-2021/149/149-2235.aspx

Hvad er jeres oplevelser af coronaens indflydelse på anbringelsesområdet?

Svar på spørgsmål

Socialtilsyn Nord godkender og fører tilsyn med tilbud og plejefamilier i forhold til, om de generelt er egnet til at tage imod børn og unge.

I den forbindelse godkender vi blandt andet det antal pladser, det enkelte tilbud og den enkelte plejefamilie maksimal må gøre brug af.

Det er kommunerne, som beslutter, hvem der anbringes og som en konsekvens deraf, også beslutter hvor mange, der samlet set anbringes i en given periode.

Om der i de seneste måneder er sket en stigende udnyttelse af de pladser, vi som socialtilsyn samlet set har godkendt, har vi ikke statistik på.

Spørgsmål

Betyder det, at I ikke har været på fysisk tilsynsbesøg siden nedlukning?

Svar på spørgsmål

På grund af den nuværende situations ekstraordinære karakter, der gør vi kun aflægger akut nødvendige besøg, kan det underminere vores sagsbehandling i eventuelle sager, hvis jeg oplyser dig om, vi har været på besøg eller ej. Du er velkommen til at vende tilbage om samme spørgsmål, når situationen på vores område er normaliseret.

Tilsynsbesøg er generelt er en vigtig del af vores tilsyn, og vi håber derfor at få mulighed for at genoptage vores sædvanlige besøgskadence på tilbud og i plejefamilier meget snart.

Spørgsmål

Hvordan fører I tilsyn med botilbud og plejefamilier i øjeblikket? Hvis I er stoppet med at føre tilsyn på grund af corona-udbruddet, hvornår stoppede I

Svar på spørgsmål

Socialtilsyn Nord arbejder hjemmefra med bl.a. nygodkendelser af tilbud og plejefamilier, opfølgning på allerede aflagte tilsynsbesøg og forberedelse af kommende besøg, håndtering af whistleblow-henvendelser, underretninger og sanktionssager samt løbende udsendelse af nyhedsmails til tilbud og plejefamilier. Skype mv. og telefonsamtaler bruges i stor stil som alternativ til fysiske møder med tilbud og plejefamilier. Tilsynsbesøg sker alene hvis der er et akut behov.

Spørgsmål 1

Hvor lang sagsbehandlingstiden er fra man søger om at blive plejefamilie, til man bliver godkendt?

Svar på spørgsmål 1

Sagsbehandlingstiden for at blive godkendt som plejefamilie var i 2019 i gennemsnit 16 uger.

Spørgsmål 2

Hvor lang ventetiden er på at komme på det grundkursus, som det kræves for at blive plejefamilie?

Svar på spørgsmål 2

Det har vi ikke noget data på. I Socialtilsyn Nord har vi som udgangspunkt otte grundkurser i 2020 fordelt over hele året.

Vores erfaring er, at kurserne hurtigt bliver fyldt op, men samtidig, oplever vi, at der på de fleste kurser er nogle tilmeldte, som af den ene eller anden årsag ikke kan deltage alligevel. Dermed bliver der plads til dem, der står på venteliste eller hvis der ikke er nogle på venteliste, så til dem, der ringer ind til os. Det betyder, at ventetiden på at komme på grundkursus også kan være meget kort. I nogle tilfælde helt ned til få uger. Dette oplever vi jævnligt og vi gør meget ud af at sikre, at alle hold er fyldt op for at imødekomme efterspørgslen.

Der er på nuværende ikke tidspunkt ikke ledige pladser på vores to kommende grundkurser inden sommerferien, men man kan jf. ovenstående blive skrevet på venteliste.

Spørgsmål 1

Hvor specifikt i loven (bekendtgørelsen eller lovbemærkninger) om socialtilsyn står der, at man som socialtilsyn ikke må overdrage en sag til et andet tilsyn, når et bosted skifter koncern adresse?

Svar på spørgsmål 1

Jeg forstår dit spørgsmål som at du spørger til hvoraf det fremgår at en koncern flytter tilsyn, når denne skifter adresse. Det fremgår af lov om socialtilsyn § 2, hvilket socialtilsyn, der varetager tilsynsopgaven de forskellige steder i landet. Det står i bestemmelsens stk. 4, at koncerner hører under socialtilsynet i den region, hvor koncernen har sin hovedadresse. Det følger heraf, at hvis en koncern flytter sin hovedadresse, fx et holdingselskabs adresse, til en anden region, så kan det få betydning for hvilket tilsyn, der herefter har tilsynskompetencen.

Spørgsmål 2

Hvor udbredt er tilsynshopperi generelt, dvs hvor ofte hen over et år ser I i Socialtilsyn Nord, at botilbud flytter ud af jeres tilsynsområde? (i procent eller antal pr år)

Svar på spørgsmål 2

Det varierer fra år til år hvor mange tilbud der flytter fra (og til) Socialtilsyn Nords tilsynsområde og antallet er også afhængig af hvor mange tilbud der er under en evt. koncern der flytter. At et tilbud flytter tilsynsmyndighed, er heller ikke nødvendigvis et spørgsmål om ”tilsynsshopping” pga. en sanktion, men kan også være udtryk for andre ændringer i selskabskonstruktionen, fx fusioner, opsplitning af eksisterende tilbud eller andre hensyn.

Spørgsmål 3

Jeg er helt med på, at de enkelte tilsyn ikke må føre tilsyn med virksomheder, der har adresse i deres beliggenheds-kommune og at tilsyn her skal udføres af et andet socialtilsyn. Det giver mulighed for en særlig finte mht tilsynsshopperi.

Hvor udbredt er den meget specifikke finte at flytte inden for Tilsyn Syd`s område Eksempelvis flytte adresse fra Frederikshavn til til Hjørring Kommune, så bostedet skifter tilsynsmyndighed? (i procent eller antal pr år)

Svar på spørgsmål 3

Jeg forudsætter, at du spørger til flytninger inden for Socialtilsyn Nords område (og altså ikke Socialtilsyn Syd). Hvorvidt der er tale om en finte kan jeg ikke udtale mig om, men evt. koncerner kan skifte socialtilsyn, når deres hovedsæde flytter, uanset om det er inden for eller udenfor samme region. Hvor mange tilbud, der flytter tilsynsmyndighed, varierer fra år til år og er også afhængig af hvor mange tilbud der er under en evt. koncern der flytter.

Spørgsmål 4

Hvad er grunden til, at man i forbindelse med tilsynsshopperi tilsyneladende ikke har anvendt ombudsmandens udtalelse fra 2013 om, at eksterne virksomheder gerne må forestå det sagsforberedende arbejde ift en myndighed? Når dette spørgsmål stilles handler det om, at her ville Hjørring i en tænkt Frederikshavner case kunne fortsætte det sagsforberedende arbejde i samarbejde med det tilsyn, der har overtaget opgaven pga tilsynsshopperiet.

Svar på spørgsmål 4

Det fremgår af § 2 stk. 4, at en koncern er under den tilsynsmyndighed, hvor deres hovedsæde har adresse. I forbindelse med at et tilbud skifter socialtilsyn overdrages relevante dokumenter til det socialtilsyn, der overtager tilsynet med det pågældende tilbud, ligesom socialtilsynene i øvrigt samarbejder om en hensigtsmæssig overdragelse af tilsynskompetencen.

Spørgsmål 5

Hvordan ser det ud med tilsynsshopperi blandt plejefamilier?

Svar på spørgsmål 5

Tilsynet med en plejefamilie afhænger af hvor plejefamilien bor. Hvor mange plejefamilier, der flytter og i den anledning eventuelt skifter socialtilsyn varierer fra år til år. Hvis en plejefamilie fortsætter som plejefamilie det nye sted de bor, overdrager det tilsyn der tidligere havde tilsynet relevante dokumenter til det socialtilsyn der overtager tilsynet.

Spørgsmål 1

Hvad er problemet ved, at antallet af plejefamilier er dalende i Nordjylland (inkl. Hjørring)?

 Svar på spørgsmål 1

Når vi kigger på antal plejefamilier fra 2014 og til i dag, så ser vi ikke et fald af betydning. Med udgangen af 2014, som var vores første år som tilsyn, havde vi 1038 plejefamilier og i dag har vi 1019 plejefamilier.

Spørgsmål 2

Hvordan kan det være, tallet falder? Hvilke begrundelser møder I?

Svar på spørgsmål 2

Det vi hører fra kommunerne og som de har sagt gennem flere år er, at de mangler plejefamilier til de børn, de gerne vil anbringe i en plejefamilie. Udbud og efterspørgsel hænger altså tilsyneladende ikke sammen, uanset om der har været et fald eller ej og det er selvfølgelig et problem.

Spørgsmål 3

Gennemsnitsalderen for plejeforældre er stigende. Hvordan forholder man sig til det?

Svar på spørgsmål 3

Vi skal godkende og føre tilsyn med plejefamilierne med afsæt i 8 forskellige temaer og vi laver altid en helt konkret vurdering af, hvordan den enkelte plejefamilier lever op til disse temaer.

Vi vurderer blandt andet plejefamiliernes overskud, livsstil, fritidsinteresser etc., men kan ikke sige, at det generelt er sådan, at ældre plejefamilier fremstår med mindre overskud end de plejefamilier, der er yngre. Det ændrer dog ikke på, at kommunerne, der har ansvaret for at anbringe de enkelte børn, kan have en oplevelse af, at plejeforældrene har for høj en alder i forhold til det konkrete barn, som kommunen skal anbringe. Det er dog ikke noget, som vi hører, at kommunerne omtaler som et problem, men det kan det jo blive, hvis tendensen fortsætter.

Spørgsmål 4

Antallet af ledige plejefamiliepladser ser ud til at være ret højt (541 ud af 2012) – hvordan kan det så være, at man stadig har behov for mange flere plejefamilier?

Svar på spørgsmål 4

Det er svært for os at udtale konkret om, men nogle bud kan være:

• Udbuddet og efterspørgsel i forhold til børnene og de unges støttebehov på den ene side og plejefamiliernes kompetencer på den anden side, passer ikke nødvendigvis sammen. Kommunerne efterspørger i høj grad forstærkede og specialiserede plejefamilier, og i mindre grad de almene plejefamilier, der er godkendt til at tage sig af børn med lette støttebehov.

• Plejefamilier kan stå som havende ledige pladser, men vælger at takke nej, når de kontaktes af kommunerne om et muligt plejebarn grundet forskellige årsager. Det kan fx være, de er ved at køre et nyt plejebarn ind, at der er sygdom i familien m.v.

• Nogle plejefamilier der godkendes, kommer aldrig rigtig i gang, fordi der ikke er efterspørgsel plejefamilier til plejebørn med lette støttebehov. Dermed får de ikke den erfaring i eller viden om det at have et plejebarn, der kan gøre, at de kan godkendes til børn med større støttebehov (som kommunerne i højere grad efterspørger).

• Vi ved, at Tilbudsportalen bruges i stigende grad til at finde ledige pladser, men der er måske et potentiale for yderligere brug af denne til at finde ledige pladser hos relevante plejefamilier.

Spørgsmål 5

Har I andre informationer/kommentarer, der kunne være interessante/relevante for at belyse problemstillingen?

Svar på spørgsmål 5

Som samfund har vi brug for, at der er nok plejefamilier og det vil socialtilsynet også gerne støtte op om med respekt for de roller, vi hver især har. Derfor stiller vi fx op til de informationsmøder kommunerne holder med henblik på at rekruttere plejefamilier, vi deltager i de netværk, vi inviteres ind i på området og vi har tidligere lavet postkort om, hvordan man bliver plejefamilie og uddelt til plejefamilier og andre med henblik på, at de kunne give dem videre. Vi har også fokus på, når vi fører vores driftsmæssige tilsyn at tale med plejefamilier, som vi vurderer, kan tage sig af børn med større støttebehov, om muligheden for at søge om det.

Spørgsmål

Er det korrekt, at Socialtilsyn Nord ikke har hjemmel til at kontrollere regnskaber, når det er revideret af et autoriseret revisionsfirma?

Svar på spørgsmål

Det fremgår af lov om socialtilsyn § 18, at regnskaber for private tilbud skal revideres af en godkendt revisor. Det reviderede regnskab sendes til socialtilsynet til orientering. Ved revisionen skal revisor efterprøve, om regnskabet er rigtigt, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter og med indgående aftaler og sædvanlig praksis, samt om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og ved driften af de tilbud, der er omfattet af regnskabet.

Det fremgår endvidere af bekendtgørelse om socialtilsyn § 14, stk. 2, at socialtilsynet skal sikre sig, at revisor ikke har anført forbehold eller væsentlige supplerende oplysninger til tilbuddets årsregnskab.

Socialtilsynet skal lægge revisionspåtegningen til grund ved socialtilsynets gennemgang af regnskaberne, medmindre der efter en konkret vurdering ikke er grundlag for det. Socialtilsynet kan i de tilfælde stille spørgsmål til tilbuddet og/eller revisor, hvis socialtilsynet fx finder, at regnskabet er uklart.

Til illustration af hvor grænserne går i forhold til vores tilsyn kan henvises til bilag J i redegørelse som er sendt til Socialministeriet i anden anledning, som du kan finde på vores hjemmeside her: https://socialtilsynnord.hjoerring.dk/media/27866/bilag-a-k.pdf

Spørgsmål 1

Hvad betyder det helt konkret, når Socialtilsyn Nord har et socialt tilbud under skærpet tilsyn? (hvilke ting holder man øje med? er der flere tilsyn? osv.)

Svar på spørgsmål 1

Der kan læses om skærpet tilsyn på vores hjemmeside her.

Spørgsmål 2

Hvor kritisk var fundene på Døgncenter Frederikshavn tilbage i januar 2018? Helt konkret tænker jeg på, at nogle unge prostituerer sig, at nogle af de unge har et større eller mindre forbrug af euforiserende stoffer - selvom Døgncenter Nord ikke er godkendt til at tage sig af disse unge, at "personalet har brugt magtanvendelse som pædagogisk metode" (jeg citerer den første tilsynsrapport side 6) og ikke har indmeldt det til Socialtilsyn Nord.

Svar på spørgsmål 2

Skærpet tilsyn er den skarpeste sanktion, vi kan varsle og udstede, udover inddragelse af godkendelse. I det ligger derfor også, at vi har været særligt bekymret og at der har været tale om alvorlige forhold.

Spørgsmål 3

Hvor længe kan det havde stået på, inden I opdager dette tilbage i januar 2018?

Hvordan kan det lade sig gøre, at der kan være så mange problemer, uden nogen udefra opdager det?

Svar på spørgsmål 3

Det er ikke muligt for socialtilsynet at gisne om.

Spørgsmål 4

Burde I have opdaget det før?

Svar på spørgsmål 4

Vores formål er at sikre at udsatte børn, unge og voksne bor på steder der har en ordentlig kvalitet og bliver vi bekymret, skal vi handle. Det har vi også gjort i denne sag, hvor vi agerede straks, vi konstaterede de bekymrende forhold.

Spørgsmål 5

Holder I ekstra øje med Døgncenter Frederikshavn nu?

Svar på spørgsmål 5

Vi fører tilsyn ud fra en risikobaseret tilgang. Det betyder, at hvordan og hvor ofte vi aflægger besøg, afhænger af de aktuelle forhold på det konkrete tilbud. I en sådan vurdering vil naturligt indgå, om der har været varslet og udstedt påbud fornylig.

Spørgsmål 6

Udover varsler om skærpet tilsyn - har sagen så haft nogle konsekvenser for ansatte eller beboere (politianmeldelser eller lign.)?

Svar på spørgsmål 6

Det er personlige oplysninger som socialtilsynet ikke må udtale sig om.

Spørgsmål 1

På jeres hjemmeside kan man læse dette om jeres handlemuligheder: ”Hvis dialog ikke er nok, har socialtilsynet mulighed for at varsle og træffe afgørelse om påbud, skærpet tilsyn eller ophør af godkendelse”. Vurderer I, at dialog er nok i forhold til Viften?

Hvor mange overgreb skal der til, før påbud, skærpet tilsyn eller ophør af godkendelse kommer på tale?

Svar på spørgsmål 1

Vores formål er at sikre, at udsatte børn, unge og voksne bor på steder, der har en ordentlig kvalitet, og er vi bekymret, skal vi handle. I den konkrete sag har vi, udover en løbende dialog, bl.a. bedt tilbuddet om at redegøre for, hvordan de helt konkret vil rette op på det vi er bekymret for. Vi følger selvfølgelig op på, om det sker. Det afgørende for os er, at der rettes op.

Spørgsmål 2

I et notat om en telefonsamtale med X (d. 6./3.-19) skriver I: ”X er blevet informereret om, at der snarest kommer uanmeldt tilsynsbesøg.”
Er det normal praksis, at I informerer på forhånd om, at I kommer på uanmeldt besøg?
Hvorfor giver I denne information, inden det uanmeldte tilsynsbesøg?

Svar på spørgsmål 2

Der er tale om en fejl, når det fremgår af notatet at der er tale om et uanmeldt besøg. I og med der gives besked om det inden vi kommer, er der tale om et anmeldt besøg.

Spørgsmål 1

Hvordan kan det ske, at en ”gammel kending” som X kan blive godkendt til at drive et opholdssted?

Svar på spørgsmål 1

Socialtilsynet vurderer et tilbuds generelle kvalitet ud fra en samlet og konkret vurdering.

Som led i den generelle godkendelse af et botilbud skal socialtilsynet ikke godkende ejerkredsen, og socialtilsynet kan derfor fx ikke lovligt afvise at godkende et tilbud, med henvisning til, at en tidligere tilsynsmyndighed har truffet afgørelse overfor en bestemt indehaver.

Spørgsmål 2

Vil han kunne gøre det hele igen i morgen – altså blive godkendt til at drive et opholdssted for udsatte unge?

Svar på spørgsmål 2

X vil - som alle andre der ønsker at oprette et tilbud - kunne ansøge om at blive godkendt efter lov om socialtilsyn i morgen.

Om tilbuddet i forlængelse af ansøgningen vil blive godkendt afhænger af socialtilsynets samlede og konkrete vurdering af tilbuddets kvalitet.

Spørgsmål

I næste uge bringer vi nogle historier om det økonomiske tilsyn med sociale tilbud, som I står for.

Vi omtaler i den forbindelse den rundspørge, som I har medvirket til.
Den viser, at over halvdelen af alle tilbud afleverede 18-budget for sent. Det møder kritik fra eksperter, som mener det svækker det økonomiske tilsyn.

Socialministeren medvirker også. Hun opfordrer tilsynene til at skærpe deres praksis og om nødvendigt bruge sanktioner.
Vi har lavet et interview med tilsynschef Mie Andresen, som svarer for Socialtilsyn Hovedstaden.
Hun har bl.a. følgende pointer:

• At de i nogle tilfælde godt kan blive mere restriktive i forhold til aflevering af nødvendige oplysninger
• At tilsynet skal lægge vægt på dialog
• At det vil være voldsomt for borgere i tilbuddene, hvis man tager godkendelsen alene med henvisning til at der mangler et godkendt budget

Har I noget at tilføje til dette?

Det fremgår af Deloittes rapport til ministeriet, som om der ikke er hjemmel til at give påbud alene pba. forsinket budget. Socialministeriet har på vores forespørgsel slået fast, at det ER muligt at give påbud ved manglende indlevering af økonomioplysninger. Har I nogen kommentar til dette?

Svar

Jeg kan ikke forholde mig konkret til udtalelser, der er taget ud af en kontekst, som jeg ikke har set. Men generelt kan siges, at jeg er optaget af, at vi som tilsyn handler på de bekymringer, vi har. Og handling er for os dialog og hvis nødvendigt, rykkere og sanktioner (enten varsling af påbud og/eller inddragelse af godkendelser).

Det fremgår direkte af loven, at vi har en særlig dialogforpligtelse og den lægger vi selvfølgelig vægt på at efterleve. Det er også via dialog, at vi helt generelt løser størstedelen af de bekymringer, vi oplever.

Vi skal, i vores tilsyn, påse, at tilbud lever op til både pædagogiske, organisatoriske og økonomiske krav, der følger af diverse regler. Samtidig skal der også være proportionalitet i det, vi laver. Det betyder, at kan vi bringe forholdene i orden med mindre indgribende handling end ved fx at tage deres godkendelse, så skal vi det.

Vi indretter vores praksis i forhold til Ankestyrelsens udmeldinger både de ikke-bindende og de bindende principielle afgørelser. En ikke-bindende udmelding fra Ankestyrelsen fra 2014 i kombination med lovgivningen, har vi tolket som, at der ikke gives påbud i tilfælde af manglende indsendelse af budget. I stedet skal der skrides direkte til varsling af inddragelse af godkendelse, hvis der har været den lovbestemte dialog inden. Om Ankestyrelsen ville nå frem til et andet resultat i en principiel afgørelse, skal jeg ikke kunne sige, men hvis de gør, vil vi selvfølgelig ændre vores praksis i forhold hvilke sanktioner vi varsler. Dertil kommer, at hvis ministeriet, som du fortæller mig, melder noget andet ud end det som er vores praksis i dag, så vil vi selvfølgelig genvurdere vores praksis.

Som sagt er jeg optaget af, at vi handler og det gør vi uanset hvad. I vores økonomiske tilsyn har vi håndteret eventuelle udfordringer i forbindelse med manglende indsendelse af budgetter, via vores lovpligtige dialogforpligtelse og interne rykkerprocedurer. Det har altså endnu ikke været aktuelt at varsle inddragelse af godkendelsen på baggrund af manglende indsendelse af budget. For 2018 budgetter gælder, at alle er sendt ind og godkendt.

Spørgsmål 1

Hvilken rolle spiller Ankestyrelsens principafgørelse for Socialtilsynets overordnede mulighed for at skride til påbud og skærpet tilsyn, når I støder på bekymrende forhold?

Svar på spørgsmål 1

Ankestyrelsens praksis betyder, at i mange sager hvor vi er bekymret for nogle forhold på et tilbud, frafalder vi de varslinger af påbud vi har givet. Det sker fordi tilbuddet har lavet en fyldestgørende redegørelse om, hvordan de helt konkret retter op på de bekymrende forhold, og hvornår de gør det.

Efter redegørelsen og frafaldet af varslingen følger vi op på, om tilbuddet så gør det, de siger, de vil gøre, altså handler helt konkret og i overensstemmelse med det de har sagt de vil gøre. Opfølgning sker fx ved at vi aflægger ekstra tilsynsbesøg, deltager i tilbuddets supervision og personalemøder og ved at interviewe borgere, medarbejdere og andre relevante parter.

Som tilsynschef er jeg optaget af vi handler på bekymringer og følger dem til dørs, og det kan vi og gør vi uanset om det er muligt for os at udstede påbud eller ej, og det er det vigtigste for mig.

Spørgsmål 2

Hvilken indflydelse har de gældende regler på området haft for, at I trak de varslede påbud tilbage?

Svar på spørgsmål 2

I den konkrete sag om tilbud under Hjorthøjgård har vi handlet som vi gør i alle andre sager, hvor vi er bekymret.

Vi har handlet både før, under og efter bortfald af varslinger om det som vi har været bekymret for, og vi har gjort det inden for de regler der gælder og Ankestyrelsens praksis.

Som tilsynschef er jeg optaget af, vi handler på bekymringer og følger dem til dørs, og det kan vi og gør vi uanset om påbud udstedes eller ej, og det er det vigtigste for mig.

Spørgsmål 3

Mener du, at eksperternes kritik af Socialtilsyn Nord er velfunderet, eller afspejler den en manglende forståelse for de strukturelle rammer, I som tilsyn arbejder under? (hvis du ikke vil forholde dig til, om kritikken var berettiget, er det ok)

Svar på spørgsmål 3

Jeg mener at den kritik der er rejst i sagen her, afspejler en manglende indsigt i tilsynsområdet og de regler og den praksis der gør sig gældende for socialtilsynets arbejde. Det de siger vi skal gøre, kan vi ikke gøre.

Det finder jeg selvfølgelig problematisk, fordi det har givet indtryk af at socialtilsynet lader stå til, hvilket er det sidste vi gør.

Vi handler altid på bekymringer og følger op på dem, men vi gør det selvfølgelig inden for de regler og rammer der er. Sådan er det i et retssamfund.

Spørgsmål 1

Hvorfor beder I ikke Hjorthøjgård om at indberette de resterende 20 magtanvendelser, som I konstaterede i logbogen og som ikke blev indberettet?

I havde vel den mulighed, at I kunne have krævet de resterende magtanvendelser indberettet, om end det ville blive med forsinkelse?

Svar på spørgsmål 1

Det var i kraft af vores gennemgang af tilbuddets logbogssystem, at vi fandt frem til flere magtanvendelser, der ikke var indberettet til socialtilsynet.

Vores rolle i relation til magtanvendelser er tilsyn med anbringelsesstedernes anvendelse af reglerne i lov om voksenansvar, herunder at vurdere om de modtagne indberetninger giver grundlag for tilsynsmæssige overvejelser. Det kan fx være om der er grundlag for ekstra fokus på et tilbud på grund af for mange magtanvendelser og indgreb.

I relation til de manglende indberetninger, blev vores tilsynsmæssige overvejelser at tilbuddet ikke i tilstrækkelig grad havde kendskab til reglerne om magtanvendelse, herunder reglerne om indberetning. Derfor valgte vi at varsle påbud om, at tilbuddet skulle sikre, det fornødne kendskab til lov om voksenansvar, og at loven efterleves i praksis.

Der er ikke noget til hinder for, at Socialtilsyn Nord kunne have valgt at forlange en formel efterregistrering af magtanvendelserne gennemført. Dette var dog ikke vores fokus. Vi valgte at have fokus i relation til tilbuddets kompetencer med henblik på lovliggørelsen af tilbuddets håndtering af magtanvendelser.

Spørgsmål 2

Jeg forstår det klart sådan, at I altså ikke blev orienteret af Greve kommune?

Svar på spørgsmål 2

Det er korrekt, jf. tidligere svar af 1. juni, hvoraf det også fremgår, at der ikke er frist for hvornår Socialtilsyn Nord skal orienteres af anbringende kommune.

Spørgsmål 3

I forhold til spørgsmål om, at I ikke følger op på at kun 8 af 28 magtanvendelser bliver indberettet, så havde I vel den mulighed, at I kunne have krævet de resterende magtanvendelser indberettet, om end det ville blive med forsinkelse?

Svar på spørgsmål 3

Der henvises til besvarelsen øverst.

Spørgsmål 4

Endelig, vedrørende godkendelsen af den nye adresse: på hvilken måde er det så, at en kommune skal kunne orientere sig om, at det kun er stuehuset og ikke annekset, der er godkendt, hvis det skulle komme på tale at de blev tilbudt en anbringelse i annekset?

Svar på spørgsmål 4

Det enkelte tilbud, der er godkendt efter lov om socialtilsyn, har ansvaret for at sikre, at de overholder deres godkendelse.

I den konkrete sag fremgår det i beskrivelsen af de fysiske rammer i tilsynsrapporten hvilke dele af bygningen, der er godkendt. Den enkelte kommune har også mulighed for at rette henvendelse til socialtilsynet eller til tilbuddet, hvis der måtte tvivl.