Om Sociale tilbud

Som socialt tilbud stiller man rammer til rådighed for de borgere og beboere, som har behov for understøttende og udviklende ophold af enten midlertidig eller permanent karakter. Rammer og indhold af de enkelte tilbud afhænger af, hvilken type tilbud der er tale om og hvilken målgruppe det enkelte tilbud har.

Det fremgår af lov om socialtilsyn, at Socialtilsyn Nord skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med følgende sociale tilbud:

  • Døgntilbud efter § 66, nr. 5 og 6

  • Botilbud efter § 107 (midlertidigt ophold)

  • Botilbud efter § 108 (længerevarende ophold)

  • Krisecentre efter § 109

  • Forsorgshjem efter § 110

  • Stofmisbrugsbehandlingstilbud efter § 101

  • Botilbudslignende tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 i lov om social service.

Det er Socialtilsyn Nord, der træffer afgørelse om, hvorvidt de botibudslignende tilbud er omfattet af Socialtilsyn Nord opgavevaretagelse.