Hvornår bortfalder påbud – og kan de bortfalde, selvom tilbuddet ikke har rettet op?

Varsling/udstedelse af påbud kan og vil typisk bortfalde, selvom de forhold socialtilsynet har peget på endnu ikke er rettet (helt) op. Det skyldes, at socialtilsynet ikke må udstede ”løbende” påbud. Man kan altså ikke give et påbud, hvor det først er opfyldt, når socialtilsynet har været på tilsynsbesøg og konstateret at tingene er i orden.

Begrundelsen for dette er, at det skal være tydeligt for tilbuddet, hvornår et påbud er opfyldt. Det er ikke tydeligt for tilbuddet, hvornår det er opfyldt, når det afhænger af socialtilsynets observationer i praksis.

Hvis tilbuddet konkret har redegjort for, hvordan de vil rette op, skal tilsynet bortfalde varslingen og alene følge op på, om tilbuddet gør det de siger de vil gøre.