Årsrapporter

Socialtilsynene skal hvert år udarbejde en rapport om tilbuddene og plejefamiliernes kvalitet og om hvordan året i øvrigt er gået.

Rapporten skal være færdig senest 1. juli året efter det kalenderår, årsrapporten vedrører

Formålet med socialtilsynenes årsrapporter er flere.

Rapporterne skal fungere som input til drøftelserne med de øvrige kommuner og regionerne i forbindelse med rammeaftalerne, de skal kunne anvendes som ledelsesinformation internt i socialtilsynets organisation og de skal kunne levere centrale oplysninger til Socialstyrelsens auditfunktion, som dermed får mulighed for at se de fem socialtilsyns virksomhed på tværs.

Rapportens konklusioner indgår bl.a. i kommunernes og regionernes arbejde og planlægning på det specialiserede socialområde og rapporten sendes til Social- og Indenrigsministeriet.

Grundlaget for udarbejdelsen af selve årsrapporten fremgår af Lov om Socialtilsyn, Bekendtgørelse til Lov om Socialtilsyn, samt Vejledning om Socialtilsyn.

Læs Socialtilsyn Nords årsrapport 2015 her

Læs Socialtilsyn Nords årsrapport 2014 her